Zoneterapi som den er kendt i den vestlige verden har sine rødder i gamle kulturer bl.a. hos de nordamerikanske indianere og hos ægypterne.
Vestlig zoneterapi blev for ca. 100 år siden udviklet af den amerikanske læge William Fitzgerald med et system der omhandlede diagnose og behandling primært på hændernes ømme områder.
Eunice Ingham der var lægeassistent udviklede denne viden til også at omfatte føddernes ømme zoner, og det viste sig at behandlingseffekten blev markant mere effektiv.
Hanne Markquardt var tysk sygeplejerske der stiftede bekendtskab med Inghams metode, og herefter importerede den til Europa.
I begyndelsen af 1970 introducerede Lis Andersen zoneterapien i Danmark og siden er metoden blevet afprøvet og udviklet.
Grundprincippet i zoneterapi er, at ømme zoner på fødderne står i direkte forbindelse med et særligt område i kroppen.Der anvendes faste tryk og massage med fingrene på bestemte punkter for at opnå den ønskede virkning. Disse punkter kaldes reflekspunkter, eftersom de afspejler og påvirker dele af kroppen,
Zoneterapien understøtter og aktiverer kroppens naturlige helbredelsesprocesser. Det er vigtigt at kroppen får ro til at arbejde efter behandlingen. Det anbefales at ligge og slappe af eller sove 20-30 min efter behandlingen. Oftest kommer søvnen helt af sig selv. For at hjælpe udrensningen indtages ekstra vand. Det er også en god ide, at gå en tur i naturen i løbet af den dag man har modtaget behandlingen, og herefter få rigelig hvile.
Zoneterapien er meget velegnet til behandling af børn. Zoneterapien kan bruges i kombination med akupunkturbehandling. Zoneterapien benyttes af alle som ønsker sundhed, livskvalitet og velvære. En fodmassage er utroligt behageligt og afslappende. Derfor foretrækkes denne ofte som velvære eller som plejende behandling evt. kombination med en kropsmassage.
Et gammelt princip i energibehandling er, når der behandles forneden (fødderne), giver det en effekt foroven (hovedet)
Zoneterapiens anvendelsesområder strækker sig fra led og muskelsmerter, stress, kredsløbssygdomme, fordøjelsesproblemer, allergier, luftsvejslidelser, hormonelle lidelser, urinvejslidelser, øre og øjenlidelser, virusinfektioner, hovedpine, migræne, idrætsskader og som smertelindring under en fødsel.
