2% af befolkningen har fået stillet diagnosen type 2 diabetes. Det svarer til ca. 30 patienter hos hver praktiserende læge. Det anslås, at dobbelt så mange faktisk har type 2 diabetes, og antallet vokser i disse år. Ofte har patienten sygdommen 6-10 år, før det opdages. I de senere år viser type 2 diabetes sig hos stadigt yngre aldersgrupper.
Overvægt og fysisk inaktivitet er de primære årsager til type 2 diabetes. Sygdommen kan derfor forebygges med sunde madvaner og fysisk aktivitet. Forebyggelsesopgaven går ud på at motivere patienten til dette, følge op på patientens indsats og resultater samt på forebyggelsesmålene.
Der er grund til at undersøge for type 2 diabetes ved overvægt og familiær disposition.
Diabetes forværrer prognosen ved hjertekredsløbssygdomme. Hvert tredje år bør der undersøges for diabetes hos personer med to eller flere af følgende risikofaktorer for type 2 diabetes og hjerte-karsygdom: Rygning, svær overvægt, familiær disposition til hjerte-kredsløbssygdom og mikroalbuminuri. Kvinder med tidligere gestationel diabetes og personer med familiær disposition for diabetes bør også undersøges for diabetes hvert tredje år.
Læs mere i DSAM’s vejledning om type 2 diabetes på www.dsam.dk Kilde: Sundhedsstyrelsen, Folkesygdomme og forebyggelse
Aldersdiabetes kaldes også type 2 diabetes eller gammelmandssukkersyge. Sygdommen karakteriseres ved nedsat sukkertolerance, hvilket kan fører til forhøjet blodsukker.
Det forhøjede blodsukkerniveau skyldes primært nedsat insulin i blod, muskler og celler.
Følgesygdomme af aldersdiabetes er mange, de mest almindeligt kendte er overvægt, for højt blodtryk, forhøjet niveau af fedtstoffer i blodet, åreforkalkning, hjertekarsygdomme og nervebetændelse.
Det er ofte på baggrund af følgesygdommene at man opdager aldersdiabetes hos en patient, dvs. på dette tidspunkt er sygdommen allerede blevet kronisk og har mange år på bagen.
Der findes i dag ingen kur for aldersdiabetes, men kun symptom nedsættende medicin.
De mest almindelige symptomer er tørst, øget vandladning, træthed, synsforstyrrelser, kramper, føleforstyrrelser, kløe og svamp. Desuden er der en lang række andre symptomer, som opstår på baggrund af følgesygdommene.
I behandlingen af diabetes kan man ikke komme uden om kostvejledning. For mange diabetikere er kosten alt afgørende for deres helbred, og for hvordan deres krop har det.
Erfaringen med behandling af diabetes er gode, når det kommer til følgesygdommene. Selve diabetes sygdommen kan der desværre ikke stilles så meget op imod. Men følgesygdomme som f.eks. nervebetændelse og følelsesforstyrrelser, for højt blodtryk, ustabilt blodsukker, fodsår, nyresygdomme og åreforkalkning, er alle sygdomme/ubalancer der er gode erfaringer med at behandle eller lindre.
