Det er vigtigt at behandle effektivt, når skaderne sker. Den vigtigste medicin på længere sigt, er at forebygge.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger "Grav brønden,inden du bliver tørstig"
Den højeste diciplin i Kinesisk Medicin satser på forebyggelsen. Når vi lytter nøje til de gamle kineseres erfaringer, er det lige det aspekt, vi har brug for i vores liv, og i det danske sundhedsvæsen. Forebyggende akupunkturbehandlinger foregik i det gamle Kina i tidsrummet, når årstiderne skifter. Det samme princip kan med stor fordel også bruges i vores tid.
Den borgerrettede forebyggelse retter sig mod den raske del af befolkningen og har til formål at hindre sygdom i at opstå. Borgerrettet forebyggelse kaldes også for primær forebyggelse.
Folkesygdommene er i høj grad resultat af vores livsstil. Den tætte sammenhæng med vores livsstil gør, at de otte folkesygdomme i mange tilfælde kan forebygges. Hvis danskerne fx røg mindre, var mere fysisk aktive og spiste sundere kost, ville mange tilfælde af fx hjerte-karsygdomme, aldersdiabetes og andre folkesygdomme kunne undgås.
Indsatsen skal tænkes ind i de daglige aktiviteter Strategiarbejdet for de otte folkesygdomme forudsætter, at den primære forebyggelse foregår på alle niveauer i samfundet. Sundhed og forebyggelse skal tænkes ind i de daglige aktiviteter, befolkningen deltager i. Tilbud om sund mad og motion i skoler er et eksempel på primær forebyggelse. En alkoholpolitik på arbejdspladsen et andet.
Flere af de otte folkesygdomme og deres komplikationer har desuden fælles risikofaktorer. En indsats i forhold til svær overvægt er fx også en indsats i forhold til aldersdiabetes, hjerte-kar-sygdomme og muskel- og skeletlidelser.
Otte vigtige risikofaktorer En række risikofaktorer har særlig stor indflydelse på befolkningens sundhedstilstand
Her omtales otte risikofaktorer, som har stor indflydelse på befolkningens sundhedstilstand. Rygning
Tobaksrygning øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme som fx muskel- og skeletlidelser, hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft. Endvidere kan rygning være med til at forværre symptomerne ved allerede eksisterende sygdomme. Det gælder i forhold til fx diabetes og knogleskørhed.
Rygning medfører hvert år mere end 2,5 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læger.
Rygning koster hvert år mere end 14.000 danskere livet.
Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt.
Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til rygning er 3.372 mio. kr.
Kilder: Forebyggelseskommissionen: ”Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats”. Forebyggelseskommissionen, 2009; Juel K et al: ”Risikofaktorer og folkesundhed”. Statens Institut for Folkesundhed, 2006.
Materiale til det forebyggende arbejde Her finder du information og materiale, som kan bruges i det konkrete forebyggende arbejde med rygning i sundhedssektoren - fx i almen praksis og på sygehusene:
Alkoholforbruget blandt unge er højt; danske unge ligger på en topplacering i Europa hvad angår hyppig fuldskab.
Et højt indtag af alkohol øger risikoen for at udvikle mave- og tarmsygdomme, leversygdomme og lungesygdomme.
Alkohol er årligt relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg.
Hvert år er mindst 3.000 dødsfald i Danmark relateret til alkohol, baseret på tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager. Det svarer til 5 % af alle dødsfald.
Risikoen for at dø af alkoholrelateret sygdom øges, hvis indtaget af alkohol sker episodisk sammenlignet med et jævnt indtag.
Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til alkohol er 597 mio. kr.
Kilder: Forebyggelseskommissionen: ”Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats”. Forebyggelseskommissionen, 2009; Juel K et al: ”Risikofaktorer og folkesundhed”. Statens Institut for Folkesundhed, 2006.
Materiale til det forebyggende arbejde Her finder du information og materiale, som kan bruges i det konkrete forebyggende arbejde med alkohol i sundhedsektoren - fx i almen praksis og på sygehusene:
Kost Det er dokumenteret, at en kost med et højt indhold af frugt og grønt og lavt fedtindhold kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Det gælder særligt, at et højt indtag af mættet fedt er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Kostvaner – i samspil med fysisk aktivitet – har afgørende betydning for risikoen for overvægt og fedme.
Hvert år er 2.200 dødsfald relateret til for meget mættet fedt. Det svarer til 4 % af alle dødsfald. For lidt frugt og grønt tegner sig for et tilsvarende antal.
Kilder: Forebyggelseskommissionen: ”Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats”. Forebyggelseskommissionen, 2009; Juel K et al: ”Risikofaktorer og folkesundhed”. Statens Institut for Folkesundhed, 2006.
Materiale til det forebyggende arbejde Her finder du information og materiale, som kan bruges i det konkrete forebyggende arbejde med kost i sundhedssektoren - fx i almen praksis og på sygehusene:
Fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, muskel- og skeletlidelser, demens og type 2-diabetes. Omvendt øger egentlig fysisk inaktivitet risikoen for at udvikle disse sygdomme.
27 % af de voksne danskere angiver at være moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, og 13 % angiver at være fysisk inaktive.
Mænd og kvinder er i lige stort omfang fysisk inaktive. Med stigende alder bliver der flere og flere fysisk inaktive, og tilsvarende gælder, jo lavere uddannelsesniveauet er.
Hvert år er 100.000 hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.
Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig sygdom end fysisk aktive.
Hvert år er knap 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet.
Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til fysisk inaktivitet er 2.883 mio. kr.
Kilder: Forebyggelseskommissionen: ”Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats”. Forebyggelseskommissionen, 2009; Juel K et al: ”Risikofaktorer og folkesundhed”. Statens Institut for Folkesundhed, 2006.
Materiale til det forebyggende arbejde Her finder du information og materiale, som kan bruges i det konkrete forebyggende arbejde med fysisk aktivitet i sundhedsektoren - fx i almen praksis og på sygehusene:
Overvægt er den vigtigste kendte årsag til udvikling af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme og en stærkt medvirkende årsag til udvikling af lidelser i hofter og knæ.
Mere end 10 % af danskerne er fede, og endnu flere er overvægtige.
De seneste 10-20 år er der blevet mindst 100.000 flere fede danskere. Stigningen har især fundet sted i de yngre aldersgrupper og hos personer med kort uddannelse.
Hvert år er 55.000 hospitalsindlæggelser relateret til overvægt.
Hvert år dør 1.300-1.400 danskere på grund af overvægt.
Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt.
Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til overvægt er 1.473 mio. kr.
Kilder: Forebyggelseskommissionen: ”Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats”. Forebyggelseskommissionen, 2009; Juel K et al: ”Risikofaktorer og folkesundhed”. Statens Institut for Folkesundhed, 2006; Kjøller M et al: ”Folkesundhedsrapporten Danmark 2007”. Statens Institut for Folkesundhed, 2007.
Materiale til det forebyggende arbejde Her finder du information og materiale, som kan bruges i det konkrete forebyggende arbejde med svær overvægt i sundhedsektoren - fx i almen praksis og på sygehusene:
Ulykker er den væsentligste årsag til dødsfald i aldersgruppen 1-34 år.
Ulykker udgør 57 % af det samlede antal skadestuebesøg i Danmark.
Hjemme- og fritidsulykker er den mest forekommende form for ulykker, idet 79 % af alle ulykker registreret på de danske skadestuer er hjemme- og fritidsulykker. Forekomsten af hjemme- og fritidsulykker er særlig høj blandt børn og ældre.
Årligt dør 1.800 danskere ved en hjemme- og fritidsulykke, 50 danskere dør ved en arbejdsulykke og 500 danskere dør ved en trafikulykke.
Ved arbejds- og trafikulykker er det hovedsaglig mænd, der dør, mens der er lidt flere kvinder end mænd, der dør ved hjemme- og fritidsulykker.
Kilder: Forebyggelseskommissionen: ”Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats”. Forebyggelseskommissionen, 2009; Juel K et al: ”Risikofaktorer og folkesundhed”. Statens Institut for Folkesundhed, 2006; Kjøller M et al: ”Folkesundhedsrapporten Danmark 2007”. Statens Institut for Folkesundhed, 2007.
Materiale til det forebyggende arbejde Her finder du information og materiale, som kan bruges i det konkrete forebyggende arbejde med ulykker i sundhedsektoren - fx i almen praksis og på sygehusene:
Der er store forskelle i arbejdsmiljøet, alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. Klager over støj findes især inden for industri- og håndværksjob, men også blandt folk, der arbejder med børn. Fysisk tungt arbejde forekommer i job inden for industri og byggeri samt blandt plejepersonale inden for social- og sundhedsområdet. Lav indflydelse opleves især af lastbilchauffører, slagteriarbejdere og postbude.
Hvert år kan ca. 1.400 dødsfald relateres til psykisk arbejdsbelastning.
Der er forskelle i sygeligheden mellem job på arbejdsmarkedet. Disse forskelle kan hænge sammen med arbejdsmiljøet eller andre forhold, fx livsstil.
Hvert år kan ca. 1.400 dødsfald relateres til psykisk arbejdsbelastning.
Psykisk arbejdsbelastning reducerer den forventede levetid uden langvarig belastende sygdom med knap 5 år for mænd og godt 2 år for kvinder.
Kilde: Juel Ketal: ”Risikofaktorer og folkesundhed”. Statens Institut for Folkesundhed, 2006; Kjøller M et al: ”Folkesundhedsrapporten Danmark 2007”. Statens Institut for Folkesundhed, 2007.
Miljøfaktorer har betydning for en række sygdomme, først og fremmest astma og allergi, lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, infektionssygdomme (fødevarebårne bakterielle tarmsygdomme) samt reproduktionsskader i form af nedsat fertilitet, misdannelser eller udviklingsskader.
Helbredsskadelige miljøfaktorer kan virke gennem stråling, luft, jord og vand, gennem fødevarer og i indemiljøet.
Det estimeres, at den menneskeskabte partikelforurening i udeluften årligt forårsager ca. 3.400 for tidlige dødsfald, 3.300 tilfælde af kronisk bronkitis, 11.600 tilfælde af akut bronkitis hos børn under 15 år, 160.000 astmaanfald, ca. 2.200 hospitalsindlæggelser pga. kredsløbssygdomme, ca. 1.500 hospitalsindlæggelser og knap to mio. sygedage pga. luftvejssygdomme.
Luftforurening kan formentlig øge risikoen for lungekræft med omkring 20-30 % - samme størrelsesorden som effekten af passiv rygning.
Kilde: Kjøller Metal: ”Folkesundhedsrapporten Danmark 2007”. Statens Institut for Folkesundhed, 2007.
Materiale til det forebyggende arbejde Her finder du information og materiale, som kan bruges i det konkrete forebyggende arbejde med miljøfaktorer i sundhedsektoren - fx i almen praksis og på sygehusene:
