Ca. 300.000 danskere har knogleskørhed. Sygdommen rammer især kvinder over 50 år, men forekomsten blandt mænd er stigende. Årsagerne er ikke endeligt fastlagt, men risikoen kan opspores ved DEXA scanning af knoglemassen. Der er en sammenhæng mellem knogleskørhed og usund livsstil, og endvidere hormonelle og arvelige faktorer samt andre sygdomme og behandlingen af disse. Ændring af patientens livsstil er i kombination med kalk og D vitamintilskud
et fast element i forebyggelsen. Knoglebrud forebygges ved motion, forsigtighed med medicin, der kan give svimmelhed samt ved at fjerne løse tæpper og etablering af god belysning mv. i hjemmet.
Følgende forhold kan indikere risiko for knogleskørhed:
• Sen første menstruation og/eller tidlig menopause
• Utilstrækkelig ernæring og undervægt
• Rygning
• Overforbrug af alkohol
• Fysisk inaktivitet
• Fortilfælde i familien
• Disponerende sygdom
• Glukokortoidbehandling
Læs mere i DSAM’s vejledning om osteoporose
på www.dsam.dk
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Folkesygdomme og forebyggelse
Knogleskørhed er en betegnelse for en tilstand hvor knoglemassen er nedsat og knoglestrukturen er forringet. Knogleskørhed skaber ingen problemer i sig selv, før det første brud.
Risikogruppen for knogleskørhed er primært kvinder over 50år, men også mænd kan rammes.
Der er en del risikofaktorer som spiller ind i udviklingen af knogleskørhed, bla. tidlig menopause, rygning og mangel på motion. Derudover har kosten er stor indflydelse.
Mangel på kalk og D-vitamin øger udviklingen af knogleskørhed.
Forebyggelse handler i høj grad om at motionere, spise sundt og holde et godt helbred.
Har du fået konstateret knogleskørhed, er første skridt at blive røgfri (hvis du selvfølgelig ikke allerede er det).
Desuden er det gavnligt med en sund og varieret kost, samt aktiv behandling som f.eks. Qigong.
Gennem akupunkturen og zoneterapien, kan vi hjælpe kroppen dels med at regenerere og dels styrke knoglerne generelt.
Behandlingsforløb der omhandler behandling eller lindring af knogleskørhed, er ofte af længere varighed.